I 2021 præsenterede vi Søren og Christoffer – to unge fyre, der havde valgt EUX-vejen hos Aquagain. Dengang var de midt i læretiden, nysgerrige på faget og klar til at tage livtag med både svejseværksted og skolebøger. I dag står de som et stærkt bevis på, hvad man kan opnå med flid, gåpåmod og en god portion stædighed.
Nu er de udlært som smede – og har samtidig fået huen på!
En EUX er ikke for de dovne. Det kræver, at man mestrer både det praktiske og det teoretiske – og det har Søren og Christoffer gjort til fulde. De har gennemført en dobbeltuddannelse, der giver dem både svendebrev og studenterbevis – og dét med smil på læben og en god portion humor undervejs.
Søren, der dengang fortalte, at han kunne lide at arbejde med hænderne og følge med i, hvordan noget bliver til, har i dag opnået netop det: en faglig stolthed og stærke kompetencer, der kan tage ham langt.
Christoffer beskrev dengang EUX som "den perfekte kombination", og det er tydeligt, at den kombination har båret frugt.
Vi er virkeligt stolte
Hos Aquagain er vi glade for at have været en del af deres rejse – og stolte over at have været med til at forme to så dygtige og dedikerede unge mennesker.
Et stort og velfortjent tillykke til Søren og Christoffer. Og heldigvis foregår næste kapitel af deres arbejdsliv, for begges vedkommende, hos Aquagain – det er vi meget glade for.
Vil du vide, hvordan det hele startede?
Læs hvad vi skrev, dengang Søren og Christoffer startede som EUX-elever her.
- Ring til os, så hjælper vi gerne