1956
Virksomheden starter i 1956, hvor Karl Skjøth er iværksætter med firmaet Folding Smed.
Karl er en driftig smed og bliver hurtig kendt og anerkendt for levering af dygtigt smedearbejde til landbruget. Samtidig iværksætter Karls hustru Petra et vaskeri. Hun investerer i sin første vaskemaskine og servicerer lokalområdets husstande, samt hjælper til i smedeværkstedet. Efterhånden som familien vokser, får drengebørnene tjanser i værkstedet og vokser op i smedens fodspor og lyden af hammeren på armbolten.
1960’erne
Smedeforretningen vokser. Karl udvikler og fremstiller effektive specialmaskiner til betonindustrien. Og det går stærkt. Successen breder sig og der investeres i flere medarbejdere og flere maskiner. Karl er af ”den gamle skole” og betaler ikke med lånte penge.
1970’erne
Smedeforretningen vokser og tager fat i et nyt forretningsområde. Karl tager del i opførelsen af det lokale rensningsanlæg. Det er en spændende udfordring, som Karl brænder for, fordi der her er tale om udvikling og fremstilling af nye miljørigtige metoder indenfor rensning af spildevand. Ved udgangen af 70’erne tager Karl den vigtige beslutning, at virksomheden vil videreudvikle miljørigtig håndtering af spildevand.
1980’erne
Smedeforretningen vokser til at være kendt over det meste af Danmark. Det ene rensningsanlæg efter det andet bliver projekteret, bygget og serviceret. Nye landvindinger tager form i både teknik og geografi. Flere medarbejdere. Flere maskiner. Flere kunder.
1993
Det er naturligt for Petra og Karls søn og svigerdatter, Aslak og Helle, at overtage smedeforretningen. Aslak går professionelt til opgaverne med nye markedsorienterede metoder og ser også udviklingsmuligheder udenfor landets grænser. Det er her virksomheden får navnet Aquagain. Det er det markedsførende navn, tilført firmaets oprindelse i aktieselskabsnavnet: Aquagain – Folding Smed A/S.
1990’erne
Aquagain vokser med opgaverne i både Danmark og i udlandet. Større og større anlæg projekteres, bygges og serviceres. Professionalismen systematiseres og lever op til alle kundens ønsker og krav.
2006
Aquagain bygger og indvier en ny moderne fabrik. Virksomheden vokser med flere medarbejdere, nye og flere maskiner. Nye teknologier og nye effektive metoder betyder, at der leveres løsninger, produkter og service, der skaber optimal værdi for kunderne.
2000’erne
Aquagain etablerer Aquagain Service, med et specialistteam, der har fokus på servicering af kunder, der efterspørger høj kvalitet i arbejdet med vedligeholdelse, reparationsopgaver, akutte assistancer og generel service og der etableres et salgskontor i Norge.
2010’erne
I løbet af 2010’erne styrkede Aquagain sin tekniske og projektmæssige kapacitet markant. Virksomheden udbyggede den interne tekniske afdeling med flere specialister inden for konstruktion, 3D-design og projektledelse, hvilket gjorde det muligt at levere endnu mere komplekse og skræddersyede løsninger til vand- og spildevandssektoren i både Danmark og Norge.
2016
Som led i en strategisk satsning på det norske marked åbnede Aquagain en permanent norsk afdeling i Oslo med lokal ledelse. Samtidig blev Aquagain Service integreret som en selvstændig afdeling i Aquagain - Folding Smed A/S. Det betød, at serviceenheden ikke længere var et separat selskab, men en del af kerneforretningen — med øget fleksibilitet og en endnu stærkere serviceoplevelse for kunderne.
2020’erne
I 2020’erne fortsatte Aquagain med at udvikle sig som en moderne miljøteknisk projekt- og servicepartner. Den tekniske afdeling og projektorganisationen blev løbende styrket, både i Danmark og Norge, for at kunne håndtere større anlæg, nye teknologier og mere omfattende kundebehov.
2021
Fra januar 2021 blev Aquagain forhandler og servicepartner for HUBER SE i Danmark. Partnerskabet med en af verdens førende producenter af maskiner og udstyr til spildevandssektoren styrkede Aquagains produktportefølje og serviceforretning, og gav kunderne adgang til komplette HUBER-løsninger med lokal rådgivning, installation og service.
2023
I 2023 indgik Aquagain en samarbejdsaftale med PyroDry om salg, installation og efterfølgende service af komplette PyroDry-pyrolyseanlæg i Danmark og Norge. Aftalen markerede et nyt teknologisk spor i Aquagains forretning med fokus på fremtidens bæredygtige slam- og ressourcehåndtering.
2026
I 2026 runder Aquagain 70 år. Det er 70 år med hænderne i stålet, hjernen i teknikken og blikket rettet mod rent vand og driftssikre løsninger. Fra de første opgaver i 1956 til nutidens projekter og service i både Danmark og Norge har vi udviklet os sammen med branchen – men én ting har været konstant: Vi gør os umage.
Jubilæet er en anledning til at fejre rejsen, takke kunder og samarbejdspartnere for tilliden og samtidig kigge fremad. For med et stærkt fundament og masser af erfaring i ryggen er vi klar til at tage næste kapitel. Aquagain – Folding Smed A/S ejes fortsat af familien Skjøth.
- Ring til os, så hjælper vi gerne