logo

MiniSkills 2026: Svejsning, slush ice og nysgerrige unge

Der var fuld fart på, da Aquagain deltog i MiniSkills i Medius Holsted den 16. april.

Vores stand summede af liv hele dagen, hvor nysgerrige 7. klasses elever kastede sig over svejsesimulatorer, hands-on aktiviteter – og ja, slush ice i lange baner.

Svejsesimulatorerne – leveret i samarbejde med Videnscenter for Automation og Teknologi – var et kæmpe hit og mange fik deres første “svejseoplevelse” i en virtuel version, hvor de kunne teste teknikken uden røg og gnister.

Ved siden af var der gang i vores øvrige aktiviteter, hvor eleverne kunne bruge hænderne og få en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde som smed. Der blev stillet spørgsmål, tænkt, grinet og prøvet af – præcis som det skal være.

Og så var der slush ice-maskinen…
Den blev hurtigt dagens samlingspunkt – vi serverede over 300 glas, så der var godt gang i både maskinen og sukkerindtaget.

En snak i øjenhøjde
Fra Aquagain deltog Rune Christiansen (serviceleder), Jonas Lund (lærling) og Heidi Kodal (salg og kommunikation).

Vi var særligt glade for at have vores lærling med. Det kan bare noget andet at kunne spørge en, der selv står midt i det – og som kan fortælle, at man både kommer på værksted og ud på montage.

Måske en fremtidig kollega
MiniSkills handler om at åbne øjnene for muligheder – og det føltes bestemt som om, det lykkedes.

Vi mødte flere videbegærlige unge - selvfølgelig også en masse, der var mest interesseret i slush ice, men hvis bare nogle af dem går hjem og tænker: "Det der… det kunne jeg faktisk godt se mig selv i",…så er vi godt tilfredse.

Vær på forkant - modtag nyhedsbrev

- og få omtrent 1 nyhedsbrev om måneden sprængfyldt med viden og erfaringer fra branchen, der kan gøre en forskel hos dig.

Tak for din tilmelding

Nyhedsbrev

Vil du vide mere om elev- og lærepladser

- Ring til os, så hjælper vi gerne

Kasper Bjerg Møberg

Kasper Bjerg Møberg

Mobil: +45 2647 6169

kbm@aquagain.dk

HOV! Vent lige lidt...

Vil du have GRATIS viden, der kan være vigtig for dig og din virksomhed? Tilmeld dig nyhedsbrevet, der er sprængfyldt med vores erfaringer og viden om nyt i branchen.

Tak for din tilmelding

Søg på websitet