logo

Nyt partnerskab: Nu kan I få hele 3. og 4. rensetrin hos Aquagain

Med en ny aftale med ULTRAAQUA bringer vi ozon- og UV-teknologi sammen med vores eksisterende HUBER-løsninger. Det åbner et nyt kapitel hos Aquagain: En samlet leverance til 3. og 4. rensetrin – tilpasset netop jeres anlæg.

Filtrering, ozonering, efterpolering og UV-desinfektion. Hos Aquagain samler vi nu endnu flere af de teknologier, der kan indgå i fremtidens renseanlæg – og kompetencerne til at føre løsningen fra de første procesovervejelser til færdigt anlæg og daglig drift.

Det nye samarbejde med ULTRAAQUA er en væsentlig brik i den helhed. Deres ozon- og UV-anlæg supplerer vores filtrerings- og efterpoleringsløsninger fra HUBER og giver os flere muligheder for at sammensætte renseforløbet efter det enkelte anlægs behov.

Lasse Knygberg Juul Poulsen (t.v.) fra ULTRAAQUA og Peter Eskelund (t.h.) fra Aquagain giver handslag på partnerskabet ved STF Døgnkursus i weekenden

For vores kunder betyder det én indgang til den samlede leverance
og en samarbejdspartner, der tager hånd om sammenhængen hele vejen.


Hele løsningen. Med jeres anlæg som udgangspunkt.

Den rigtige løsning begynder med det enkelte anlæg. Vandets sammensætning, belastningen og rensekravene varierer fra anlæg til anlæg. Det samme gør pladsforholdene, de eksisterende installationer og hverdagen for dem, der skal passe anlægget.

Derfor begynder vi med jeres behov.

Vi ser på, hvordan rensetrinene bedst spiller sammen, hvilke teknologier der passer til opgaven, og hvordan de indpasses i anlægget. Filtrering, ozonering og efterpolering sammensættes efter renseopgaven, mens UV kan indgå, hvor der er behov for desinfektion.

Renseeffekt, hydraulik, energiforbrug og vedligehold tænkes ind fra begyndelsen, så vi kan optimere løsningen som helhed. Med HUBER og ULTRAAQUA som teknologipartnere har vi et stærkt grundlag for at vælge og kombinere løsningerne til netop jeres projekt.

Teknologien helt ned i detaljen

Med egne forsknings- og testfaciliteter og erfaring fra installationer verden over bringer ULTRAAQUA en dyb specialistviden ind i samarbejdet. Siden 1996 har virksomheden udviklet vandbehandlingsteknologi med danske rødder og international rækkevidde.

Den viden kobler vi med Aquagains procesforståelse og erfaring med at projektere, bygge og servicere anlæg. Det giver os mulighed for at gå i dybden med både teknologien og den samlede løsning til jeres anlæg.

Vi samler trådene – og tager dem med ud på anlægget

En samlet løsning kræver mere end de rigtige teknologier. Den kræver også, at procesudstyr, rør, installationer og praktiske forhold fungerer sammen.

Det er her, Aquagains erfaring med projektering, fremstilling og montage kommer i spil. Vi omsætter procesløsningen til et anlæg, der kan bygges, betjenes og vedligeholdes, og følger opgaven gennem idriftsættelsen og service.

I kan dermed samle leverancen til 3. og 4. rensetrin hos os – med blik for både rensekravene og den virkelighed, løsningen skal fungere i.

 

Skal vi samle løsningen til jeres næste rensetrin? Kontakt os, og få en dialog om mulighederne på jeres anlæg.

Tag fat i Andreas Aksglæde Mortensen på +45 9339 0410 eller mail aam@aquagain.dk

eller Claus Kobberø-Hald på +45 2715 3790 eller mail clk@aquagain.dk

Vær på forkant - modtag nyhedsbrev

- og få omtrent 1 nyhedsbrev om måneden sprængfyldt med viden og erfaringer fra branchen, der kan gøre en forskel hos dig.

Tak for din tilmelding

Nyhedsbrev

Vil du vide mere om ozon- og UV-teknologi

- Ring til os, så hjælper vi gerne

Andreas Aksglæde Mortensen

Andreas Aksglæde Mortensen

Mobil: +45 9339 0410

aam@aquagain.dk

HOV! Vent lige lidt...

Vil du have GRATIS viden, der kan være vigtig for dig og din virksomhed? Tilmeld dig nyhedsbrevet, der er sprængfyldt med vores erfaringer og viden om nyt i branchen.

Tak for din tilmelding

Søg på websitet