logo

Er du Produktionsteknolog / Maskinkonstruktør / Teknisk Designer?

Og er du superbruger af Inventor, så vil vi rigtigt gerne have dig som ny CAD-konstruktør i vores tekniske afdeling.

 

Aquagain er en professionel og anerkendt producent og leverandør af effektive og miljørigtige løsninger, der bl.a. håndterer spildevand, slam, drikkevand og biogas.

Aquagain indgår i projekter som hoved- og totalentreprenør, som leverandør af smede- og maskinentrepriser og som komponentleverandør. Vi leverer industrielt smedearbejde, udvikler og producerer unikke kundetilpasssede løsninger og serieproduktioner, f.eks.: Dæksler, maskinudstyr, rør- og anlægsinstallationer, tanke, siloer og filtre

Jobbet:
Du bliver en del af et dedikeret og engageret team på vores kontor i Brørup, hvor du bidrager til at styrke det faglige niveau. Du får et alsidigt job, hvor der bliver arbejdet tæt sammen i afdelingen med hovedsageligt Inventor, udvikling, konstruktion og tilpasning. Vi arbejder på tværs af organisationen over projektafdeling, værksted og serviceafdeling og du har derfor en stærk sparring, når du projekterer salgstilbud, arbejder i ordreprojektering eller ordrede opgaver.

Opgaver:
Med henvisning til din afdelingschef vil du arbejde med flere projekter ad gangen; Det er lige fra CAD LEAD på et salgs- eller ordret projekt til konceptudvikling og ad hoc-opgaver m.m. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt, at du skal ud af huset for at se projekterne én til én.

  • Din kontaktflade vil være til underleverandører og på tværs af organisationen
  • Opgaver i Inventor 3D konstruktion - 2D dokumentation, Autocad, Vault Pro, MS Office
  • Produktudvikling, optimering af produktprogrammet og review af produkter/projekter
  • Sparring og samarbejde vedr. nødvendig dokumentation iht. gældende lovgivning – herunder CE-mærkning
  • Holde dig opdateret på nye konstruktionsløsninger og komponenter
  • Support til diverse interessenter når spørgsmål opstår
  • Løbende holde dig orienteret på produkternes fremskridt i værkstedet og færdigt produkt i detaljer

Vi forstiller os din profil/baggrund:

  • Du er produktionsteknolog / maskinkonstruktør / teknisk designer gerne med håndværksmæssig baggrund fra metalindustrien
  • Du skal være rutineret og superbruger af 3D tegneprogram Inventor og det vil være en fordel, at du er erfaren bruger af Vault
  • Du taler og skriver dansk og gerne engelsk
  • Du forstår at arbejde struktureret, selvstændigt og holde fokus på at skabe resultater i tæt samarbejde med dine kolleger og har et motiverende engagement
  • Du har godt humør, er proaktiv og med en nysgerrig tilgang til dit arbejde og dine omgivelser
  • Som person trives du med, at der indimellem er tidspres på opgaverne og nyder at arbejdsdagene sjældent er ens


Vi tilbyder:

Du kan se frem til at blive en del af en ambitiøs, rummelig virksomhed, hvor vi taler om beslutningerne. Du får imødekommende og hjælpsomme kolleger i en uhøjtidelig omgangstone. Altså tilbyder vi en alsidig og fleksibel arbejdsdag med stor indflydelse i et spændende job. Som en rummelig virksomhed er det vigtigt for os, at du som person er både fordomsfri og imødekommende overfor såvel kolleger som kunder. Vi ser mangfoldighed som en styrke og vi håber, at du vil søge jobbet uanset etnicitet, køn, alder eller eventuelle handicaps.


Ansøgning og tiltrædelse:

Er det dit drømmejob, men du er ikke sikker på, at du imødekommer alle krav, så søg alligevel; Hos Aquagain er der nemlig rigtig god plads til at vokse og udvikle sig.

Ansøgning med relevant CV sendes til Teknisk chef, Martin Schytte Kronborg Laursen på mail: mskl@aquagain.dk

Samtaler gennemføres løbende - så send din ansøgning, så snart du har den klar. Vi har allerede opgaver liggende til dig; Derfor er stillingen med tiltrædelse hurtigst muligt. Du er meget velkommen til at kontakte Teknisk chef, Martin Schytte Kronborg Laursen på mobil: +45 2892 6649, hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, virksomheden eller opgaverne.

Læs mere om Aquagain

Vi behandler dine persondata fortroligt
Når du mailer din ansøgning til os, accepterer du, at vi anvender dine persondata i forbindelse med rekrutteringen til det søgte job og, at vi gemmer dine data i op til 6 måneder. Vi behandler naturligvis dine data med fuld fortrolighed.

Vær på forkant - modtag nyhedsbrev

- og få omtrent 1 nyhedsbrev om måneden sprængfyldt med viden og erfaringer fra branchen, der kan gøre en forskel hos dig.

Tak for din tilmelding

Nyhedsbrev

Vil du vide mere om ledige stillinger

- Ring til os, så hjælper vi gerne

Martin Schytte Kronborg Laursen 500X500

Martin Schytte Kronborg Laursen

Mobil: +45 2892 6649

mskl@aquagain.dk

HOV! Vent lige lidt...

Vil du have GRATIS viden, der kan være vigtig for dig og din virksomhed? Tilmeld dig nyhedsbrevet, der er sprængfyldt med vores erfaringer og viden om nyt i branchen.

Tak for din tilmelding

Søg på websitet